Fleksibelt og robust måleudstyr
PONTOS Live er et stereokamerasystem, der med udskifteligt målevolumen gør det muligt at opmåle både små og store emner. Systemet er udviklet med et robust design, velegnet til produktionsmiljøet.
Målesystemets livefunktionalitet muliggør online måling og positionering i forhold til CAD part. Er der områder, som er svære at tilgå, kan systemet kombineres med en touch probe, hvor taktil og optisk måleteknik kombineres.
Derudover giver brugen af ZEISS adaptere mulighed for at opmåle geometriske elementer og kanter.






