Software Maintenance Agreement
Teknisk support og løbende softwareopdateringer
Software Maintenance Agreement sikrer fuldt opdateret software.
Ved køb af måleudstyr og 3D software hos Zebicon, inkluderes 12 måneders Software Maintenance Agreement. Herefter skal aftalen fornyes og betales årligt. Det er muligt at tegne en 3-årig aftale til reduceret pris.
Med en gyldig Software Maintenance Agreement tilbyder Zebicon desuden teknisk support til problemstillinger i forbindelse med Carl Zeiss GOM Metrology hardware og software. Support foregår via telefon, e-mail eller online møder.
Aftalen inkluderer ikke on-site besøg, såsom reparationer, fejlsøgning og service/vedligeholdelse.


Personlig support af erfarne medarbejdere
Med Software Maintenance Agreement får du alle fordelene af videreudvikling og forbedring af ZEISS software såsom gratis softwareopdatering og hotfixes. Derudover er du sikret teknisk support til software- og hardwarespørgsmål.
Supporten ydes inden for Zebicons normale åbningstider af vores erfarne medarbejdere.
Vores team er alle superbrugere af Carl Zeiss GOM Metrologys systemer og 3D software, og formidler på et sprog og niveau, der er forståeligt for brugere.
Hos Zebicon er vi altid opdateret med den nyeste software og yder support på de seneste to softwareversioner.
Andre fordele ved Software Maintenance Agreement
Med en Software Maintenance Agreement får du, udover teknisk support og opdateringer, følgende fordele:
- Attraktive priser ved opgradering til nyt Carl Zeiss GOM Metrology udstyr
- Rabat på uddannelse og træning
- Gratis deltagelse i Zebicon netværksmøder
Det betyder, at din virksomhed kan sikre, at I også fremadrettet har det bedste måleudstyr til at dække jeres behov.
Derudover får du med en Software Maintenance Agreement bedre mulighed for at videreudvikle dine måletekniske kompetencer og sparre med andre brugere i Danmark.

Relaterede sider

Uddannelse
Zebicon og Carl Zeiss GOM Metrology tilbyder uddannelse og træning via fysiske kurser, e-learning og webinarer, med indhold målrettet alt fra begyndere til metrologieksperter. Der findes gratis kurser, mens andre skal tilkøbes.

Forum
Diskuter og skab netværk med andre brugere. Carl Zeiss GOM Metrology og Zebicon har hver især skabt et forum, hvor du kan netværke og sparre med andre brugere henholdsvis globalt og lokalt.



